OM FÆLLESBO
En ung virksomhed med over 60 års erfaring
FællesBo er en almen boligorganisation, der administrerer almene boliger, bofællesskaber og andelsboligforeninger i Herning Kommune. Omdrejningspunktet for os er at tilbyde attraktive og konkurrencedygtige lejeboliger. Alt sammen for at skabe den bedst mulige løsning for den enkelte lejer.
Vi er en ung virksomhed med mere end 60 års erfaring, da boligorganisationen FællesBo blev etableret den 1. januar 2010 på baggrund af en fusion mellem Herning AndelsBoligforening, Herning Boligselskab og det tidligere administrationsselskab FællesBo. Erfaringen giver os et solidt fundament i vores faglighed, og den giver os friheden til at skabe nye løsninger til gavn for vores kunder og samarbejdspartnere.
Vi kan tilbyde 5.000 boliger fordelt i hele Herning Kommune, og vores boliger er en blanding af familie-, studie- og seniorboliger. Boligerne er primært etagebyggeri, men vi kan også tilbyde rækkehuse og mindre parcelhuse.