At bo alment
FællesBo er en almen boligorganisation
En almen boligorganisation har som hovedformål at opføre, udleje, administrere, vedligeholde og modernisere almene boliger med tilhørende fælles faciliteter, hvor der ydes eller er ydet offentlig støtte.
En almen boligorganisations formål er at opføre og udleje boliger, til kostprisen. Det vil sige, at boligorganisationerne ikke tjener penge til nogen, men kan sammenlignes med en non-profit organisation.
Huslejen retter sig efter udgifterne på den måde, at den skal være tilstrækkelig stor til at dække afdelingens omkostninger. Det vil navnligt sige prioritetsydelser samt udgifter til administration, skatter og afgifter samt vedligeholdelse og henlæggelser til for eksempel fornyelser og istandsættelser.
Hvis du ønsker at vide mere om at bo alment, kan du læse mere om emnet beboerdemokrati eller du kan gå ind på Boligselskabernes Landsforenings hjemmeside: www.bl.dk.