Renovering af afd. 024 Valdemarsvej/Thyrasvej

Valdemarsvej/Thyrasvej

Afdeling 024 Valdemarsvej/Thyrasvej er en del af boligområdet Holtbjerg, som ligger i den østlige del af Herning. Afdelingen er opført i 1967 og består af 258 boliger fordelt på 1-5 værelses boliger samt 61 garager.

Dårlige ventilationsforhold og kuldebroer er medvirkende til, at indeklimaet i mange boliger i afdelingen bliver dårligt, og at der i flere tilfælde er konstateret skimmel.

FællesBo har søgt Landsbyggefonden om midler til renovering og fremtidssikring af afdelingen.

Seneste nyheder

Beboerinddragelse

Hos FællesBo ved vi, at du som beboer har en unik og værdifuld viden om at bo i netop din afdeling. Det er derfor vigtigt for os, at du og de øvrige beboere deltager som aktive medspillere i renoveringsprocessen. Det tætte samarbejde foregår over flere omgange.

Workshop-møder

Workshop-møder

Der afholdes en indledende workshop for alle interesserede beboere. Der er indlæg ved en repræsentant fra arkitektfirmaet samt en bygherrerådgiver, og der deltager en inspektør fra FællesBo. På workshoppen kan alle komme med ønsker og ideer til helhedsplanen. Til både indretning af lejligheder og udendørs arealer – fra køkkener til boldbaner. Der vil også blive arbejdet med en prioritering af de forskellige ønsker og ideer.

Renoveringsudvalg

Renoveringsudvalg

Afdelingen har mulighed for at nedsætte et renoveringsudvalg med beboere fra afdelingen. Udvalget er beboernes stemme og repræsentanter. Rent formelt hører udvalget under afdelingsbestyrelsen, og vil gennem afdelingsbestyrelsen løbende få information om, hvordan arbejdet med helhedsplanen skrider frem. Når der skal træffes større, vigtige beslutninger bliver renoveringsudvalget kaldt sammen, så FællesBo kan sikre, at projektet bliver gennemført i overensstemmelse med beboernes ønsker og behov.

Informationsmøder

Informationsmøder

Alle beboere indkaldes til et informationsmøde. Her kan man se arkitekternes tegninger, som er lavet under hensyn til beboernes input på workshoppen. Det er et orienteringsmøde, hvor man som beboer får en forklaring på, hvorfor tegningerne og helhedsplanen er blevet, som de er. Tanken er, at man derefter kan gå hjem og tænke nærmere over planerne.

Cafémøder

Cafémøder

Cafémødet er et uformelt møde, hvor man som beboer kan komme med alle de praktiske spørgsmål, der er dukket som følge af informationsmødet. Beboerne vil få mulighed for at tale med en genhusningskonsulent, en byggerådgiver eller en anden fagspecialist – og få svar.

Afstemningsmøde

Afstemningsmøde

Alle har haft mulighed for at sætte sig godt og grundigt ind i tegningerne og helhedsplanen på informations- og cafémøderne. Nu er tiden inde til en afstemning, hvor beboerne skal stemme ja til, at helhedsplanen bliver gennemført. Afstemningsmødet foregår som et ekstraordinært afdelingsmøde.

Information under renoveringen

Information under renoveringen

Det er vigtigt for FællesBo, at beboerne føler sig godt informeret, mens renoveringen står på. Vi orienterer løbende om, hvad der sker hvor og hvornår. Vi har personlig kontakt til alle beboere om blandt andet genhusning, og vi sender nyhedsbreve og informationsskrivelser ud med statusopdateringer.

Beboerinformation

Under en renovering er der mange informationer, som er relevante for beboerne. Det kan være planer over de nye boliger, nyhedsbreve, information om huslejer og meget mere. Disse dokumenter finder du her.

  • Helhedsplanen
    • Helhedsplanen

      Her kan du læse den endelige helhedsplan for Valdemarsvej/Thyrasvej. Planen indeholder mange spændende informationer, blandt andet skitser på de nye boligplaner

Genhusning

Når boligerne i din afdeling skal renoveres, betyder det, at din bolig ikke er beboelig i en periode. Derfor skal du flytte og genhuses i en anden bolig. FællesBo hjælper dig, så det bliver en tryg og overskuelig proces. I god tid inden din genhusning indkalder vi dig til en snak om processen, hvor vi gennemgår alle detaljer og taler om, hvad der er vigtigt for dig. Alt sammen for så vidt muligt at tilgodese dine ønsker og behov, når du skal genhuses.

Information til renoveringsudvalg

Beboerne er en vigtig medspiller i arbejdet med en helhedsplan. Til at tale beboernes sag har afdelingen mulighed for at nedsætte et renoveringsudvalg, som inddrages i større beslutninger og holdes løbende ajour i arbejdet med helhedsplanen og når selve renoveringen går i gang. Informationen sendes til afdelingsbestyrelsen, som har ansvaret for renoveringsudvalget.

  • Juli 2018 - opsamling på workshop vedr. fælleshus
    • Juli 2018 - opsamling på workshop vedr. fælleshus

  • December 2016 - status til renoveringsudvalget
    • December 2016 - status til renoveringsudvalget

  • December 2015 - status til renoveringsudvalget
    • December 2015 - status til renoveringsudvalget