Forholdsregler i forbindelse med corona-virus

subpage-image

 

Kære Beboere

Hos FællesBo vil vi rigtig gerne passe på dig og din familie. Derfor ønsker vi at medvirke til at forsinke en spredning af corona-virus.

Det betyder, at vores kontor på Nygade 20, Herning, er lukket for personlig henvendelse (indtil videre frem til og med den 13. april 2020). Til gengæld vil vi fortsat besvare mails og telefoner. Telefontiden er uændret.

Vores personale vil være på arbejde i et nødvendigt nødberedskab. I kan derfor ikke forvente, at opgaver bliver løst med samme hastighed som ellers.

Vores ejendomsfunktionærer eller håndværkere vil kun udføre akutte opgaver i dit lejemål. Vi vil her kræve, at du eller andre beboere ikke opholder jer i samme rum, som dem.

Mennesket i Midten – et tilbud til dig, som bor hos FællesBo

Er du hårdt ramt økonomisk af corona-krisen? Hos FællesBo har vi to medarbejdere ansat til at varetage socialfaglig rådgivning og støtte. Så har du fx behov for at få lavet et budget, så du har et overblik over din økonomi, er du velkommen til at kontakte dem:

Rebecca Brændgaard               Lars Korsgaard Rasmussen
Tel. 2085 4913                           Tel. 2090 1739
Mail: rebr@faellesbo.dk          lakr@faellesbo.dk

Slutteligt vil jeg oplyse, at FællesBo følger regeringens restriktioner, så skulle der komme endnu en forlængelse af nedlukningen af Danmark, vil FællesBo følge denne. Hold derfor øje med vores hjemmeside, Min Side og vores Facebook-side.


Med venlig hilsen
FællesBo

Kaj Mortensen
Adm. direktør

 

 

Acceptér cookies fra www.faellesbo.dk

Denne hjemmeside bruger cookies til af forbedre din oplevelse af sitet

Du kan altid slette cookies via de avancerede indstillinger i din browser