FællesBo åber op for personlig henvendelse i Boligbutikken

Det er med stor fornøjelse, at vi pr. 10. juni 2020 atter kan byde indenfor til personlig betjening i vores Boligbutik. Det har været en lang periode for jer og os, hvor tingene ikke har været, som de plejer. Åbningen er forudsat en række retningslinjer for adfærd og hensyntagen til hygiejne.

I vores Boligbutik må der max være 3 personer, og en evt. kø vil blive holdt uden for bygningen. Åbningstiderne for personlig henvendelse i butikken er:

Mandag - tirsdag   kl. 12.30-15.30
Onsdag                    kl. 12.30-14.30
Torsdag                    kl. 12.30-16.30
Fredag                     Lukket

Personalet i administrationen kan kontaktes på telefon eller mail i vores normale åbningstider, som er:

Mandag – tirsdag   kl. 10.00 – 15.30
Onsdag                     kl. 10.00 – 14.30
Torsdag                     kl. 10.00 – 16.30
Fredag                      kl. 10.00 – 12.30

Vi ønsker fortsat at begrænse henvendelserne via fysisk fremmøde. Ønsker du et møde med en medarbejder fra administrationen, skal du bestille tid til et fysisk møde.

Vi åbner op for, at der kan laves opgaver inde i boligerne. Vi overholder myndighedernes anvisninger, og holder afstand og sørger for at bruge håndsprit og engangshandsker. Vi går selvfølgelig ikke ind i boliger, hvis beboere er syge eller er i karantæne. Hvis du ikke er tryg ved situationen, kan du altid afvise ejendomsfunktionærerne eller håndværkeren i døren og aftale en ny tid.

Generelt har vi bedt vores personale om at holde afstand til alle personer, så hvis din henvendelse kan klares pr. telefon eller mail, opfordrer vi til det.

Vi håber på din forståelse og opbakning til de nødvendige tiltag.