Stor opbakning til ny formand for FællesBo

Freddy Horsleben blev valgt som ny formand for FællesBo på det ekstraordinære repræsentantskabsmøde

Uden modkandidat blev Freddy Horsleben valgt af de i alt 83 fremmødte repræsentantskabsmedlemmer på det ekstraordinære repræsentantskabsmøde tirsdag aften.

Freddy Horsleben overtager tidligere formand Jonas Philipsens valgperiode, som udløber til det ordinære repræsentantskabsmøde i maj 2018. Jonas fratræder formandsposten, da han har købt eget hus i Lind.

- Min tid som aktiv beboerdemokrat i FællesBo – og ikke mindst min tid som formand – har budt på mange gode og lærerige udfordringer, som jeg har været utrolig glad for at være en del af. Nu er jeg klar til titlen som ”husejer”, og ønsker Freddy al mulig held og lykke med opgaven som formand, siger Jonas Philipsen.

Freddy Horsleben har været medlem af organisationsbestyrelsen de sidste 4 år. Derudover har han 4 års erfaring som afdelingsbestyrelsesmedlem i afd. 107 Porshøj.

- Jeg glæder mig til at træde til som formand og vil sammen med den øvrige organisations-bestyrelse fortsætte det gode og positive arbejde med at videreudvikle FællesBo, så vi lever op til vores mission om at skabe enestående hjem til leje, siger formand Freddy Horsleben.

Valget af Freddy Horsleben til ny formand betyder samtidig et velkommen til Judith Roer Hansen som nyt organisationsbestyrelsesmedlem. Judith Roer Hansen overtager posten som organisationsbestyrelsesmedlem efter Freddy og er dermed valgt frem til det ordinære repræsentantskabsmøde i maj 2018.

For yderligere oplysninger: Kontakt formanden for FællesBo, Freddy Horsleben, telefon 27 58 77 08.

Acceptér cookies fra www.faellesbo.dk

Denne hjemmeside bruger cookies til af forbedre din oplevelse af sitet

Du kan altid slette cookies via de avancerede indstillinger i din browser