Vigtig information om boligstøtte

Udbetaling Danmark har haft nogle udfordringer med deres nye IT-system, hvilket betyder, at boligstøtten for juni for nogle lejere udbetales eller beregnes på en anden måde end normalt.

Udbetaling Danmark har udpeget forskellige fejltyper:

  • Boligstøtten for juni går ind på din NEMkonto og bliver ikke fratrukket din husleje som normalt. Beløbet vil blive overført d. 1. juni 2018.
  • Nogle lejere har fået udbetalt boligstøtte, selvom de ikke har været berettiget til dette. Disse lejere vil blive kontaktet direkte af Udbetaling Danmark og bedt om at foretage en tilbagebetaling.
  • Din boligstøtte er beregnet forkert, hvilket skyldes en midlertidig fejl i selvbetjeningsløsningen på Udbetaling Danmarks hjemmeside.

Udbetaling Danmark beklager det besvær, som skiftet til det nye system har givet, og arbejder intensivt på at få alle fejl rettet.

Acceptér cookies fra www.faellesbo.dk

Denne hjemmeside bruger cookies til af forbedre din oplevelse af sitet

Du kan altid slette cookies via de avancerede indstillinger i din browser