Skip til hoved indholdet

Et tilbud til alle FællesBos beboere

Mennesket i Midten er et tilbud om socialfaglig rådgivning og støtte, der skal komme beboere i FællesBo til gode og medvirke til at skabe og fremme trivsel.

Har du eksempelvis behov for vejledning i at:

  • få lavet et budget, så du har et overblik over din økonomi?
  • etablere kontakt med Herning Kommune eller din bank?
  • forstå og reagere på din post, e-boks, breve og regninger?
  • komme i kontakt med fritids- eller uddannelsestilbud, jobcenter og lignende?

Oplever du mistrivsel? Det kan være på grund af ensomhed, helbredsmæssige årsager, økonomi, krise (fx skilsmisse, dødsfald, arbejdsløshed) eller andet.  Så er Mennesket i Midten klar til en samtale.

FællesBo har to socialfaglige medarbejdere ansat til at varetage disse opgaver, og de er klar til at mødes med dig – gerne inden problemerne vokser sig for store.

Mennesket i Midten har desuden til formål at forebygge udsættelser af beboere, der bor til leje hos FællesBo. For at undgå de menneskelige samt økonomiske konsekvenser, der kan være forbundet med en udsættelse, tilbyder vi vejledning omkring dette.

Ønsker du et møde med Rebecca eller Lars, er det en god idé at lave en aftale med dem, da de ofte færdes ude i afdelingerne for at møde beboerne. 

Kontakt Mennesket i Midten