Uddannelse og beskæftigelse for unge under 30 år

subpage-image

 

Indsatserne her har til formål at støtte unge på Holtbjerg til at kunne tage en uddannelse og få et job. Vi arbejder for at forebygge frafald og opbygge kompetencer, så det bliver nemmere at passe sin skole og komme godt videre efter endt folkeskole. 

  • Lommepengejob er halvårlige ansættelser hos Plads Til Forskel for unge mellem 13 og 17 år, som bor på Holtbjerg. Det er træning i fritidsarbejde og det at have en chef, kollegaer, løse opgaver osv. Jobbet er lønnet.
     
  • Fritidsjobvejledning er vejledning i og hjælp til unge til at finde kompetencer, søge job og gå til ansættelsessamtaler.  
     
  • Fokuseret UU forløb er lukkede gruppeforløb for ikke-uddannelsesparate unge i samarbejde med UU. Her arbejdes der med faglig, personlig og social modning.
     
  • Mig og vennerne er gruppeforløb for unge, hvor vi træner sociale kompetencer og får nye redskaber til at begå sig i den verden, man skal som ung. Det er lukkede forløb samt en årlig camp.
     
  • Søndagsklub handler om fællesskab og hygge for unge i alderen 13 – 17 år fra Holtbjerg. Der er klubaften hver søndag.
     
  • Team Peace er en særlig indsats på Holtbjerg i samarbejde med Team Teatret og UngHerning. Det er lukkede forløb for unge, hvor de lærer mere om sig selv, om at anvende værktøjer fra scenekunsten i deres skole og uddannelsesliv og får nye kammerater. Endelig er formålet at sikre et større kendskab til kunst og kultur.
     
  • Læringscafe er et tilbud om hjælp til lektielæsning og alternative læringsformer i samarbejde med Herningsholmsskolens SFO og Herning Kommunes Center for Børn og Læring. Det er for 0. – 3 årgang og er fysisk placeret i SFOen. Man behøver ikke gå i SFO for at deltage i læringscafeen. Foreningen Al-Almal har derefter læringscafe for børn fra 4. årgang og opefter.
     
  • Håndholdte ungeforløb er individuelle samtale- og motivationsforløb på mellem 9 og 15 måneder, som har til formål at støtte unge mellem 16 og 30 år i at kunne starte på eller forblive på sin uddannelse.

 

Acceptér cookies fra www.faellesbo.dk

Denne hjemmeside bruger cookies til af forbedre din oplevelse af sitet

Du kan altid slette cookies via de avancerede indstillinger i din browser