Om afdelingen
Dejlige boliger i etagebyggeri fordelt på 5 forskellige adresser, men med Fredhøj som fællesnavn. Meget centralt placeret med kort afstand til indkøbsmuligheder, skoler og daginstitutioner. Der er forskellige gårdmiljøer med borde/bænke, grillpladser samt legepladser. Afdelingen har en aktiv afdelingsbestyrelse, som arrangerer mange sociale tiltag og arrangementer som fx fællesspisning og sommerudflugter. Afdelingen består af 305 familieboliger og 23 studieboliger. Afdelingen skal totalrenoveres - Læs mere her: Fælles Fremtid
Faciliteter
Familieboligerne er udstyret med komfur, mens studieboligerne er udstyret med trinette (køleskab og 2 kogeplader). Der er fællesvaskeri, festsal, cykelkælder, aflåste knallertskure samt gode parkeringsmuligheder.